Flygtninge i sorg
24.04.2006, Af Kirsten, næstformand for danmarksborn.dk
Det er forfærdeligt! At vide, at systemet også tvangsfjerner børn fra de i forvejen forpinte mennesker, der kommer fra krigsrædsler, m.m. Og så netop dem! At fjerne DERES børn kan da ikke opfattes som andet end en ny form for krig - nemlig krig mod familien!!! De som betragter familien som en hellig enhed!
Jeg så en mor, der var opløst af gråd på skærmen. Hun kunne ikke forstå, hvorfor man i det ellers forhåbentligt gode værtsland, som i første omgang havde reddet hende og hendes mand og børn fra vold og måske en grusom død, men som nu fjerner parrets børn - hvad mening er der i det?.
Det er ganske uhørt, at Danmark ikke istedet for længst har sørget for ordentlige forhold for disse familier. De danske politikere skulle selv prøve at blive sat ind i de små "bure" med deres familier, uden meningsfuld beskæftigelse og uden at vide dig købt eller solgt - enda i årevis!!!
Sådan uvished skaber angst, usikkerhed og frustration. Jamen, med alle os mange danskere og udlændinge, der går arbejdsløse, hvorfor ikke invitere OS til at give disse ulykkelige flygtninge bare mindstemål af en medmenneskelig tilværelse! Det er kun fantasien der sætter grænser!
At vi andre får fjernet vore børn/børnebørn på usaglige og ofte injurerende usande journalark er i forvejen så traumatisk, at mange af vore flygtningevenner står totalt uforstående foran os, når de hører derom. De oplever os jo ikke som hverken voldsmænd/kvinder eller andet belastende! (Det er så hårdt at være en dansk mormor som jeg til fire små tvangsfjernede børnebørn, der når jeg deltager i f. eks. indvandreres fester o. lign., altid bliver undrende spurgt om hvor mine børnebørn er henne, og om hvorfor de ikke er med mig til festen.
Når de så hører mig fortælle, at mine børnebørn er anbragt rundt omkring hos andre fremmede mennesker eller på døgninstitution, uden at få lov til at komme hjem på besøg hos mig, min familie og ej heller må følges med mig, min familie ud til sammenkomster i byen, m.m., så bryder der tårer frem i deres øjne og de omfavner mig, samtidig med at de ryster stærkt på hovedet. Når de ser mig tage mig af deres børn og lege med dem, m.m.m betragter jo mig jo som en god ven, og ikke som en voldelig mormor, der er til skade for sine egne børnebørn.
Men det er umuligt at forklare hvad det er den danske stat gør imod sine egne borgere! Der er alt for store sprogbarrierer og to forskellige landes kulturer.
"Intelligens er at kunne forstå en kultur, som ikke er ens egen" har Poul Henningsen engang sagt, men i sådanne sager kan jeg jo ikke engang give en nogenlunde fornuftig forklaring på hvorfor systemet afholder de tvangsanbragte børn (som i virkeligheden blev frivilligt anbragt til at begynde med), fra at kende deres egen biologiske familie. (Det har vist mere med barbari end kultur at gøre)!
At man også fjerner de fremmedes børn, endnu inden de er kommet godt igang med deres nye liv i et nyt og helt fremmed land, det er ganske ulykkeligt og stik imod menneskerettighederne og FNs børnekonvension.
Kirsten
Næstformand for: danmarksborn.dk
|