16.02.2008, Af Foreningen Danmarks Børn

KVANTITET FREM FOR KVALITET?
Regeringen har lovet os en kvalitetsreform på det offentlige område.
Det er særdeles tiltrængt. Men hvor bliver forbedringen af?
Hidtil har vi kun set forringelser på grund af strukturreformen og massivt krav om højere løn. Dette krav kan være mere eller mindre begrundet, men højner det kvaliteten set med borgerens briller?
Det tror vist ingen på?
For os at se, ligger det alvorligste problem i Serviceloven og navnlig i dens forvaltning.
Det er jo helt umuligt, når den samme sagsbehandler har så mange kasketter på.
I børnesager forventes hun at hjælpe, at være anklager og reelt set dommer, formynder og kontrollør – alt på samme tid.
Disse krav er umulige selv i forhold til en kompetent og velmenende person.
Helt galt går det, fordi kommunerne stiller urimelige og ulovlige krav og 1500 socialrådgiverstillinger er ubesatte eller besat med ukvalificeret personale.
Intet bliver rettet, fordi de såkaldte klageorganer kun er formelle og aldrig går ind i realitetsbehandling af noget som helst.
Det er også yderst betænkeligt, at ingen har ansvaret for et anbragt barn.

Det er galt i hele den sociale sektor. Mange vil hellere leve på gaden eller dø af sult end henvende sig til en dybt nedværdigende og ofte skadelig behandling.

Bliver muligheden for at true med tvangsfjernelse taget fra socialarbejderen, tør børn og forældre måske igen henvende sig og bede om hjælp og samarbejde.
Så kan socialvæsenet genoptage sin hjælpefunktion.
Så her er vort forslag til at gøre det meget bedre, endda for færre penge.
Det er naturligvis meningen, at Ankestyrelsen nedlægges som formelt klageorgan, og domstole benyttes i begrænset omfang for at fastlægge principper.

Der er intet i vejen for, at en anbringelse kan komme et barn til gode. Det skal bare sikres det bedste fra begge verdner. DET kræver til gengæld ansvarlighed og respekt for og samarbejde med barnet og dets pårørende.
Vi forudser med en lovrevision som foreslået, at der bliver langt færre anbringelser, som til gengæld er gode for barnet (og derved for familien) og at langt færre børn bliver ladt i stikken uden hjælp.


FORSLAG TIL KVALITET PÅ DET SOCIALE OMRÅDE.

1. KLIENTUDVALG (KU) OPRETTES.
I alle kommuner oprettes uafhængige klientudvalg med eget kontor og sekretariat. KU er fuldt ud ansvarlig for socialforvaltningens handlinger og udtalelser. KUs myndighed kan ikke uddelegeres til andre instanser eller personer.

2. KU SÆTTER SIG IND I RELEVANT FORSKNING, PRAKSIS, LOVE OG KONVENTIONER
KU har pligt til at sætte sig ind i relevant forskning om, hvordan det går borgere, som må underkaste sig samfundets hjælpeforanstaltninger.
Desuden har udvalget pligt til at kende internationale konventioner og nationale love med relation til dets ansvarsområde.

3. KU INSTRUERER KOMMUNENS SOCIALFORVALTNING MED PÅLIDELIG FORSKNING, LOVE OG KONVENTIONER SAMT PLIGT OVERFOR KOMMUNENS INDBYGGERE SOM GRUNDLAG.
Det er klientudvalgets pligt at lægge pålidelig forskning, love og konventioner til grund for sine instrukser til socialforvaltningen i enkeltsager. Klientudvalget må altid være sig bevidst, at dets og byrådets opgave ikke er at beskytte kommunens ansatte, uanset hvad disse gør eller undlader at gøre, men at sørge for at borgerne får service og tjenester, som de har krav på og ikke oplever overgreb.

4. KU FØRER PÅLIDELIG OG GRUNDIG KONTROL MED HVER FORELAGT ENKELTSAG.
Udvalget skal sætte sig grundigt ind i alle enkeltsager, herunder indkalde til individuel partshøring.
Udvalget skal føre nøje referat af borgerens egen version af sin sag og undersøge, om der findes bevis for hver enkelt af socialforvaltningens påstande. Referat skal forelægges KU til godkendelse eller korrektion. Der skal laves bånd- eller videooptagelse af mødet og borgeren skal have kopi af dette.
En klage har opsættende virkning.
Afgørelsen skal foreligge inden for en måned, efter sagen er forelagt.

5. KU PUBLICERER OG RÅDGIVER SOCIALMINISTEREN.
KU skal aktivt bistå personer, der har været udsat for negative handlinger fra socialforvaltningens side, med at offentliggøre sagen, såfremt personen ønsker det.
Kommunernes klientudvalg udarbejder på grundlag af de indvundne erfaringer lovforslag, som socialministeren er pligtig til at fremsætte i Folketinget.

SPECIELT FOR BØRNESAGER.

6. KU SØRGER FOR UMIDDELBAR HJEMGIVELSE AF BØRN.
Det haster med at få de anbragte børns sag revurderet. Børnene skal høres uanset deres alder. Forældrene skal høres og en repræsentant for KU skal medvirke.
Der skal tages hånd om de hjemgivne børn og deres forældre af en støtteperson eller rådgiver, og de sparede midler fra anbringelsen skal bruges som hjælp til familien efter hjemgivelsen.


7. KU SØGER AKTIVT I BARNETS NETVÆRK, HVIS FORÆLDRENE IKKE KAN TAGE BARNET HJEM.
Hvis et anbragt barn ønsker at komme hjem, men forældrene begge er døde, i fængsel eller så alvorligt syge, at de selv finder sig ude af stand til at have barnet boende hos sig for tiden, skal udvalget aktivt søge blandt andre af barnets slægtninge eller familiens nære venner, som barnet ønsker at bo hos, og som er villig til at tage sig af barnet, til forældrene eventuelt kan tage barnet hjem.

8. HVIS KOMMUNENS FAMILIEAFDELING SKØNNER, AT FJERNELSE AF ET BARN ER NØDVENDIGT, skal sagen overgives til KU til vurdering.

9. KUN REELT SAGKYNDIG-UDTALELSER KAN BRUGES.
Der kan ikke gøres brug af psykofaglige undersøgelser og vurderinger, da disse ikke har sagligt eller videnskabeligt grundlag.
Sociale problemer løses ikke ved at psykologiseres.
Sagkyndige somatisk-medicinske kan benyttes for at klarlægge et barns medicinske behov for hjælp til hjemmet ved sygdom eller handicap hos barnet.

10. SAG OM TVANGSFJERNELSE REJSES KUN, NÅR DER ANTAGES AT FORELIGGE BEVISLIG STRAFBAR ADFÆRD FRA FORÆLDRENE OVERFOR BARNET.
Mishandling, misbrug og grov misrøgt af et barn er dækket af Straffeloven, og det er kun sådan strafbar adfærd fra forældres side, der kan begrunde et tvangsindgreb. Sag om tvangsfjernelse føres uafhængig af en eventuel straffesag, men der skal stilles analoge krav til sagens form og bevislighed.

11. KUN EFTERFORSKNING FORETAGET AF POLITIET KAN FØRE TIL SAG OM TVANGSFJERNELSE.
Enhver påstand om strafbar adfærd fra forældres side skal efterforskes af politiet. Krav om klarlægning af påstandsindhold skal være som standard i straffesager. Påstandene skal specificeres: Hvem har begået den strafbare handling, hvad består den i, hvordan, hvornår, hvor, over hvor lang tid? Dette vil svare til kravet til at rejse tiltale i en straffesag. Kun hvis der findes bevis, som tilfredsstiller politiets vurderinger af strafbarhed, som kan antages at føre til domfældelse i retten, skal der rejses sag om tvangsfjernelse.

12. SAGSBEHANDLING VED SAG OM TVANGSANBRINGELSE.
Hvis forældre grundet misbrug eller alkoholisme er ude af stand til at tage sig af børnene skal et netværk omkring disse indkaldes til møde som angivet i punkt 5, og der føres nøje referat som angivet i punkt 4. Referat skal forelægges forældre og barn til godkendelse og korrektion.

14. FAMILIEAFDELING OG ANDET PERSONALE SKAL SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE VED NØDVENDIG ANBRINGELSE.
Hvor et barn udviser så ustyrlig eller kriminel adfærd, at forældrene ikke magter at have det boende hjemme, kan det anbringes på institution mod sin vilje så længe, forældrene finder det nødvendigt. I sådanne tilfælde skal kommune og personale samarbejde med forældrene og fuldt ud medvirke til, at tættest mulig kontakt mellem barnet og dets familie opretholdes.
Forældre har ret til at kontakte barnet uhindret.

17. BARNET MÅ IKKE HINDRES I DEN KONTAKT, FORÆLDRENE TILLADER.
Anbragte børn skal frit kunne henvende sig til hvem, de og forældrene ønsker i lighed med andre børn.

Gå til top