14.11.2005, Af Kirsten, næstformand for Danmarks Børn

Kære Stefan!

Jeg har læst dit indlæg og hilser det varmt velkomment! Det er et alt for indgribende indgreb, som vil volde endnu mere ulykke end der i forvejen sker i adskillige tvangsfjernelsessager, nu yderligere også at tale om at foretage tvangsadoptioner.

Som et læserbrev fra en cand mag i Fyens Stiftidende skrev, så kan ingen instans nogensinde spå om fremtiden. Hun skrev, at ingen kan vide hvilke mediciner, m.m., der i fremover måske kan afhjælpe eventuelle syge eller misbrugs forældre, sådan at de kan komme mere på højkant og derved bevare den utroligt livsvigtige fundamentale menneskelige kontakt med deres egne børn. ( I mange tilfælde bliver ganske almindelige forældregradvist år efter år så syge af sorg og af elendig behandling af dekan ende med at blive uarbejdsdygtige.

Når vi så samtidig errindrer, hvor mange familier der uretfærdigt er blevet udsat for at være blevet beskrevet med så grove fejl, fordrejning af fakta, med udeladelser og injurerende usande beskyldninger i adskillige af systemets egne journaler, så skylder vi de skadelidte at vi være ualmindelige ængstelige for at få indført endnu flere sanktioner end der foretages i forvejen.

Det er desværre endvidere før set, at en fortvivlet mor, der fik sit barn tvangsfjernet, efterhånden som hun ikke oplevede at blive hørt, først lang tid EFTER fjernelsen begyndte at slå sig på flasken. men som i journalen blev løjet om, at drikkeriet var GRUNDEN til at barnet blev anbragt!

Somom vi ikke har set NOK af vilkårlige tvangsfjernelser af børn indenfor gråzonen? Og somom vi ikke har været vidne til NOK af sager, hvor sagsbehandlere ikke engang har foretaget den lovpligtige paragraf 38 undersøgelse, inden de skrider til at fjerne børnene fra både deres forældre, kammerater, kæledyr, børnehave, skole, m.m..

Det hidtil alt for løse grundlag, som børn ofte er blevet fjernet påi titusindtalsviss , skal det nu være endnu nemmere for et i forvejen fortravlet, forvirret og ukompetent system at fjerne endnu flere! Sig mig hvorfor skal vi pines og plages endnu mere end vi bliver det i forvejen? Somom Socialforskningsinstituttet og mange andre for længe siden ikke allerede har råbt vagt i gevær adskillige gange om at Den danske tvangsfjernelsespolitik ikke skaber lykkelige individer - snarere tværtimod.

Når der så yderligere bliver annonceret, at hverken forældre eller barnets nære biologiske familie må se barnet i alle de så vigtige opvækstår, indtil barnet fylder 18 år, hvor minderne og følelserne dannes til de, der er de aller aller vigtigste i barnets liv, så er vi kommet derhen, at vi ikke engang kan sammenligne os med hverken Rumænien eller andre lande. Det er en uhørt umenneskelighed, man er er godt på vej til at føre ned over menneskeheden. Man kan IKKE bare rykke børn ud af sammenhængen med deres familie, uden at skade dem kontakt!

DET GAVNER I HØJ GRAD BARNET, AT DE DER TAGER SIG AF BARNET UNDER ANBRINGELSEN, OGSÅ FØLER OMSORG OVERFOR BARNETS FORÆLDRE OG NÆRE PÅRØRENDE. Ingen må glemme, at barnet OGSÅ går rundt og bekymrer sig for for hvordan de derhjemme har det, og da ikke mindst hvis nogle af det anbragte barns søskende stadig er forblevet i hjemmet.

Når børn skal gå i en uendelighed og bekymre sig, savne og sørge, da udvikler de sig ikke som de skal. Hverken fysisk eller psykisk. Det er utroligt, at man ikke har den samme medmenneskelige politik, som Skodsborg observationshjem. de har umådelig tålmodighed med forældre, der f. eks. ikke altid kan passe deres samvær med barnet, fordi de jo udemærket ved, at hvis forældrene er misbrugere eller psykisk syge, så har de det ikke altid lige meget overskud til at tage til samvær (uanset hvor højt de elsker deres barn). Derfor sørger personalet der for at tale kærligt med børnene om at det ikke er fordi far eller mor/bedsteforældre ikke elsker barnet, at de ikke lige kommer på besøg, men fordi de har det svært! På denne måde sker der ikke de forfærdelige sanktioner, som visse andre døgninstitutioner fører, at skære ned eller fjerne samvær.

Det er jo ikke straffeaktioner, hverken forældre med eventuelle vanskeligeheder og børnene lige har brug for.

Hvorfor lytter man ikke engang til de mange unge tidligere anbragte, der i deres bøger: "Du kommer til et bedre sted", og "Har andre anbragte børn det ligesom mig". De har både her på internettet, i aviser, o.m.a. steder givet TRYDELIGT udtryk for hvor dårligt de har haft det under deres anbringelser, når/hvis de er blevet nægtet NOK adgang til deres biologiske familie, hvad enten de hedder bedsteforældre, onkler, tanter, eller hvem barnet nu er allermest nært knyttet til. For ikke at tale om, hvis diverse pædagoger eller sagsbehandlere sagt eller uudsagt har givet barnet en følelse af nedladende opfattelse af deres forældre og familie. Børn er ikke dumme. De opfatter lynsnart hvordan den voksne tænker og mener! Der mangler ofte i allerhøjeste grad en helhedsorienteret indsats.

Ingen må glemme at børn er yderst loyale imod deres egen slægt. De HIGER efter den - bare se alle de TV udsendelser om "Sporløs".

Gå til top