Tilbage til forrige side

Lad ikke din højre hånd vide, hvad den venstre gør

06.11.2005, Af Ole Kortz

En af vore dygtigste forskere, Tine Egelund fra Socialforskningsinstituttet udsendte 28-10 en meget vigtig pressemeddelelse.

Her udtaler hun: "Viden om effekt giver politikere og forvaltning større ansvar", og "Det har været gængs praksis på det sociale område ikke at evaluere effekten af det, man gør."

På den måde nægter beslutningstagere at se i øjnene, om resultater af de ofte meget indgribende foranstaltninger er positive, negative eller neutrale for klienter.

Tine Egelund siger som sandt er, at vore sociale foranstaltninger er meget kostbare for skatteyderne. Vi taler om mange, mange milliarder.

Alligevel importerer vi ukritisk modeteorier fra udlandet, navnlig USA, og sætter dem i værk i stor stil uden krav til dokumentation. Uden hensyn til, at de rammer de mest udsatte. Dem, man foregiver at hjælpe.

Det går naturligvis værst ud over børnene. Og det holder ikke op, før udgifterne bliver uoverstigelige og spændingerne i samfundet faretruende.

Det nyeste forslag fra Konservative er, at man skal tvangsadoptere børnene fra fattige familier og spare anbringelse.

Der bliver nok at tage af. Der er i øjeblikket mindst 90.000 fattige børn i Danmark.

Gå til top