Tak for irettesættelse
17.10.2005, Af Else Sommer
Kære Stefan.
Tak for din irettesættelse. Den slags kan altid være nyttigt. Du har ret i, at sandheder, der siges lige ud, er egnede til at gøre folk så angste, at de lukker ørerne.
Læg mærke til, at jeg aldrig har sagt, at børn skal leve i elendighed og ingen skal tage vare på dem. Der kan ingen fornuftig debat blive, når de som har ansvaret blot råber: Der er børn, som misrøgtes af forældrene (sandt nok). Derfor tvangsfjerner vi i flæng, hvad vi kan få fat på.
Som du selv siger, er familier og børn og deres miljøer forskellige. Derfor er det meget vigtigt at bruge fornuft og etik, hvis man vil hjælpe et barn. Hvis du læser Kari Killèns lærebøger, vil du se, hvilken holdning der råder i kommunerne.
Ja, jeg ønsker revolution i det offentliges menneskesyn. Det er ikke for tidligt at genindføre respekt for det enkelte menneske. Børn betragter jeg også som mennesker med rettigheder.
Det vil aldrig lykkes at få kvalitet i NOGEN anbringelse så længe mennesker blot betragtes som "sager", man skalter og valter med efter forgodtbefindende.
Du er naturligvis for ung til at have oplevet det seneste udbrud af racehygiejnens pest i Europa. En ny epidemi er på trapperne.Se blot det racehad og foragt for fattige og anderledes, der piskes op.
TV2 har lige sendt Rabbit Proof Fence, der handler om folkemordet på den indfødte befolkning i Australien. Der sad i 25 år en komissær, som havde til opgave at tvangsfjerne de indfødtes børn og give dem en kollektiv "kristen" opdragelse som tjenestefolk. Forfølgelsen klingede af i 70erne. På samme tid tvangssteriliserede Danmark uønskede elementer og Tyskland spærrede sindssyge inde og lod dem sulte ihjel. De andre "Civiliserede" lande opførte sig ikke spor bedre.
Jeg sidder i den hedeste ende af systemet, hvor folk beder om hjælp mod byrokraternes overgreb.
Det er til at fortvivle over.
Kommuner benytter tvangsabort af sunde fostre, falske lægeerklæringer, løgn og bagvaskelse, rygter og antagelser for at slippe af med uønskede børn, der anbringes efter de forhåndenværende søms princip og undertiden hjemgives på samme måde.
Det er meget svært at hjælpe de stakkels børn, for kommunerne, som bestemmer, nægter at samarbejde og klageinstanser inklusive retssystemetet virker ikke. Politikere og presse foretrækker ikke at vide noget.
Jeg har spekuleret mig skæv for at forstå, hvad det skal gøre godt for. Det koster milliarder.
Du må undskylde mig, men jeg ser fra mit sted kun trang til magt og undertrykkelse. I Australien taler man om den forsvundne generation.
Hvad skal vi kalde de hundredetusinder børn, der er mishandlet af det offentlige på samme måde som godhavnsbørnene?
Forstår du slet ikke min harme over, at politikere bruger mine skattekroner til at gøre så mange børn til livsuduelige stakler? Du hører selv til de få, der er sluppet med forstanden i behold. De børn, jeg har kendt gennem årene, kan nu findes i psykiatrien, i fængsel, på forsorgshjem eller på bænken. Og så kaldes det, de har fået endda HJÆLP.
|