Debatten her på TABUKA
03.10.2005, Af Stefan Jul Gunnersen
Det er svært for mig ikke at undre mig over, hvordan det kan være, at der er så mange debatindlægsskrivere, der er imod anbringelser og imod hele tankegangen med at anbringe - og hvorfor der er så få fra "systemet", eller som repræsenterer de professionelle, som ikke giver svar på tiltale.
Personligt mener jeg, at debatten her på TABUKA bør være nuanceret og ikke primært præsentere én tankegang eller ét synspunkt. Men vi får flest indlæg fra de folk, der repræsenterer modstanden mod systemet. Det er i og for sig fint nok, men vi vil nødig i TABUKA komme til at antyde, at det alene er det, vi tilslutter os. For det er det ikke.
Vores bog viser tydeligt, at der er BEHOV for anbringelser. Jo, man skal tænke sig om. Nej, det skal ikke bare være rutinebeslutninger at anbringe. Ja, man skal bruge familien. Ja, det er ikke godt at blive anbragt. Men det er søreme HELLER ikke godt IKKE at blive det til tider. De børn, der bliver anbragt, får i forvejen ikke det optimale liv, stort set ligegyldigt hvad der sker. Dog er det med familien - f.eks. familierådslagning og slægtsanbringelse - en rigtig god idé at benytte sig af. Jeg kender flere af den slags, og de er for det meste gået godt. Der er også problemer i det, ligesom der er med alt andet.
Endnu en argumentation for, at det rent faktisk er nyttigt at anbringe giver min egen livshistorie. Min mor var følelsesmæssigt ustabil, og hvis jeg havde boet hos hende hele min opvækst, tror jeg ikke, at jeg havde været bare nogenlunde det menneske, jeg er i dag. Jeg har taget skade følelsesmæssigt, ja, men det kunne være meget værre. Hun valgte at tage sit eget liv, og så var en plejefamilie til mig i øvrigt hendes eget ønske. Min opvækst i denne familie har været god og tryg, men selvfølgelig manglede der noget, ligesom der for det meste gør. Men jeg ville ikke have haft det godt i min egen familie.
Derfor plejer jeg at sige, at hvis man fjerner skønhedspletterne, så er min plejefamilie trods alt det bedste, der nogensinde er sket mig!
|