Ministeransvar
08.08.2005, Af Else Sommer
Hvad er det for noget snak, at en minister ikke kan gå ind i enkeltsager?
Det er da netop enkeltsagerne, der belyser virkeligheden. Mennesker er ude af stand til at forstå tragedien hos 14.000 mishandlede børn. Men når medierne endelig beskriver lille Rikkes forhold er der ingen ende på forargelsen og offerviljen.
Jeg har noteret mig, at ministeren endnu ikke har svaret på forespørgsel fra Folketingets socialudvalg fra 13.juni. Der er forespurgt, om ministeren kan gå ind og hjælpe en bestemt familie fra Helsingør, som har været udsat for særdeles alvorlige overgreb fra kommunens side.
Naturligvis kan ministeren intervenere. Den sag ligner tusinder andre, der bare ikke er kommet til offentlighedens kendskab. Derfor er den også principiel.
Det er naturligvis på samme tid hendes problem.
Hjælper hun i den sag, kræver vi andre naturligvis også retfærdighed for vore børn
Samtidig må jeg indrømme, at min forstand kortslutter, når jeg prøver at forstå, hvordan man får psykologer, politi og pædagoger til at medvirke til den slags.
|