Svar til Niels Dueholm
07.08.2005, Af Else Sommer
Lad det være sagt med det samme. Jeg har mødt gode plejeforældre. Desværre var de ilde lidt blandt kolleger. De havde set sig nødsaget til at afskrive Plejehjemsforeningen, fordi den modarbejdede dem.
De gode plejeforældre behandler de fremmede børn som deres egne, med samme interesse og kærlighed også efter "løsladelsen".
Måske er den slags forbeholdt frivilligt anbragte børn.
Plejeforhold går galt af mange grunde.
Selve anbringelse er sløset og vilkårlig. Plejeforældrene tænker kun på penge. De forlanger aflastning, ferie og pension. De får omvendt resultatløn. Jo værre, det går barnet, des større pengesæk. Plejeforældre vil være "professionelle". Derfor bør de afskaffes. Et barn kan ikke leve af betalt kærlighed. Plejeforældre kan/vil ikke samarbejde. Der er intet tilsyn med barnet. Ingen opfølgning, ingen hjælp. Barnet afskæres fra sin familie
Dertil kommer, at Familieplejen Sønderjylland har påvist, at plejeforældres egne børn skades alvorligt. Disse burde vel som konsekvens også tvangsfjernes.
Vibeke Marx har udmærket beskrevet, hvorfor det oftest går helt galt.
Min konklusion er, at der anbringes alt for mange børn på et for løst grundlag, og at de siden svigtes på det groveste.
|