Tilsyn!
10.04.2005, Af Kirsten Skovbo, billedkunstner og næstformand for "Danmarks Børn"
Endnu en ny bog er udkommet om hvordan de anbragte børn har det! Det er godt, at de omsider giver lyd fra sig! Herved afsløres, at der stadig er alt for meget i disse børns liv, der ikke hænger sammen i tvangsfjernelsespolitikken. Socialministeren har udtalt, at der som minimum KUN skal tildeles dem et eneste årligt tilsyn. Men hvilken værdi har sådan et tilsynsbesøg, når det udføres af folk indenfor selvsamme system, som anbragte barnet? Hvor stor tillid kan et barn da have til sådan en person, der måske bagefter går hen og fortæller plejefamilien eller kommunekontoret, hvad barnet har betroet dem i fortrolighed?
Hvilken værdi har et eneste årligt tilsyn ? Giver et forudanmeldt besøg ved plejefamiliens kaffebord barnet frihed til frit at fortælle om sine problemer? En hund bider ikke af den hånd, der giver den mad! Og hvem har den fornødne indsigt til at lytte til disse børn ofte store problemer,som de ikke tør komme frem med til selve plejefamilien/døgninstitutionen?
Hvem skal foretage disse tilsyn? Er det en socialrådgiver uden pædagogisk uddannelse, eller er det en pædagog uden uddannelse i samtale med voksne/plejefamilien. Eller er det en børnepsykolog? Det ville være dejligt for barnet, om det var en fast person, som barnet i forvejen havde tillid til? Kunne det f. eks. være bedsteforældre, onkler, tanter eller skolelæreren? Lyt til hvad barnet selv kunne tænke sig!
Og hvordan kan det være, at plejebørn stadigvæk skippes videre til andre fremmede aflastnings plejefamilier, når dets egen plejefamilie skal holde fri i weekender eller på ferieture? I stedet for at barnet kunne komme på et længselsfuldt besøg hos deres nære familie, bedsteforældre, m.m. Dette har utallige plejebørn beskrevet som et stort smerteligt afsavn, der giver dybe ar på sjælen! Alle forbinder bedsteforældre med noget hyggeligt, så derved kunne de jo samtidig være til stor støtte i barnets senere ungdoms- og voksenliv, når de ikke er anbragt længere!
Endvidere er det ret iriterende stadigvæk at lægge øre til den konstante utroværdige snak omkring antallet af anbragte børn. Når der påstås at bruge ni milliarder på de ca. 14.000, der bliver fjernet hvert år, i hvilken statistik gemmes så de allerede tidligere fjernede fra de foregående år? Og fra hvilke konti bliver disse mange børns ophold betalt? Når vi ved, at gennemsnitanbringelsen er ca. ti år, så er der noget der halter i informationerne! Det er jo ikke sådan, at hver den 31 dec. hjemsendes der 14,ooo børn!
Billedkunstner og næstformand for
”Danmarks Børn”
Kirsten Skovbo
Urmagertoften 20
8270 Højbjerg
|