Forening for nuværende og tidligere anbragte stiftet
05.02.2006, Pressemeddelelse fra TABUKA
Nuværende og tidligere anbragte har fået deres eget talerør i samfundet. Søndag stiftedes foreningen TABUKA, hvis opgave det bliver at tale de anbragtes og tidligere anbragtes sag.
Cirka 20 fremmødte, heriblandt en række af initiativtagerne til rapporten TABUKA (Tidligere Anbragtes Bud på Kvaliteten i Anbringelser), der i 2005 udkom som rapport, valgte den 24-årige Maia Sys Gøtzsche til formand for den nystiftede forening.
Maia Sys Gøtzsche, der selv var anbragt fra hun var 11 år, er i dag studerende på Den Sociale Højskole i København. Hun var aktiv under udarbejdelsen af TABUKA-rapporten.
- Vi har i de seneste år mærket et samfundsmæssigt behov for, at nogen fortæller, hvordan det er og har været at være anbragt. Det behov vil jeg gerne gøre noget ved, fortæller Maia Sys Gøtzsche.
Nogle af de første arbejdsopgaver bliver at udbrede kendskabet til den nye forening og at markere de anbragtes synspunkter i en række socialpolitiske emner som tvangsadoption og anbragte børns rettigheder.
- Det glædelige ved dagens stiftende generalforsamling var den store aldersspredning i forsamlingen og det fælles ønske om at lære af hinandens erfaringer og gå ind i arbejdet med den nye forening, siger Maia Sys Gøtzsche.
Der er omkring 14.000 børn og unge anbragt uden for hjemmet, og det anslås, at cirka hvert femte dansker har været anbragt på et tidspunkt af deres liv.
Læs referatet her: her, downloade det i PDF-format her (evt. højreklik + gem som) eller i word-format her.
Yderligere oplysninger om den nye forening til Maia Sys Gøtzsche på mobil 41410615 - eller se kontaktoplysninger her.
|