Udsatte børn svigtes af deres omgivelser
30.11.2005, Af Stefan Jul Gunnersen, refereret fra Jyllands-Posten
Normalt går vi her på www.tabuka.dk ikke ind i enkeltsager, men sagen om den 11-årige pige fra Tønder, der er blevet sexmisbrugt med sin far i spidsen som "alfons", er så alvorlig, at vi vælger at bringe den her på siden.
Igennem efterhånden lang tid er sagen om den 11-årige pige, der i årevis er blevet solgt til sex af sin far, gået landet rundt og rystet både lokalområdet i Tønder, men også hele landet. Reaktionerne har været mange, og i dag kan man i Jyllands-Posten læse, hvordan formanden for Socialcheferne i Danmark, Ole Pass, samt næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, melder ud:
"Hvis sager om misrøgt og seksuelt misbrug af børn skal undgås, skal danskerne blive bedre til at henvende sig til myndighederne, når mistanken er til stede. Samtidig skal de socialrådgivere, der sidder med sagerne om udsatte børn, reagere hurtigere og mere konsekvent, når de behandler sagerne."
Danskerne kritiseres generelt for at være for tilbageholdne i forhold til at indberette naboer eller lignende. Det er også borgernes ansvar at sørge for, at myndighederne ved, hvad der foregår i det lokale nabolag.
________________
Dette kan vi i TABUKA fuldt ud støtte op omkring. Vores bog fortæller med al ønskelig tydelighed, at voksne ofte bevidst eller ubevidst vælger at ignorere signaler fra børn, der er udsat for alt fra forskelsbehandling, ensomhed til psykisk terror, vold og seksuelle overgreb. En af vores deltagere udtaler i TABUKA-bogen, at "de voksne er bange for at få ridser i lakken", altså er bange for, at barnets smerte rammer den voksne på en måde, som denne ikke kan håndtere.
Ønskerne fra de fleste af de børn, der stod i en tragisk situation, har været at blive set, hørt og forstået - og at de voksne hjælper lidt til med at bære deres byrde undervejs. Det vil sige, at der ikke nødvendigvis er tale om, at de ønsker, at de voksne smider alt, hvad de har i hænderne for at hjælpe. Men det gør ondt, når de voksne ikke tør se på det, der sker. Ikke tør berøre det - gør det til et tabu. Så lærer børnene først, at "det snakker man ikke om". Hvordan kan man så hjælpe dem? Så indgriben - det ønskes der. Men hvordan - det er op til de voksne!
|