Slægtsanbringelser skal overvejes grundigt
05.10.2005, Af Stefan Jul Gunnersen
Jyllands-Posten skriver i dag, at Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) har offentliggjort resultaterne af en pilotundersøgelse om slægtsanbringelser.
Ud over at give retningslinier for, hvordan slægtsanbringelse i det store og hele foregår samt komme med forslag til yderligere forskning, påpeger undersøgelsen, at slægtsanbringelse skal overvejes grundigere end blot at tage det for gode varer, at et barn får det bedre af at være placeret i slægten.
Socialrådgiverne i undersøgelsen udtaler nemlig, at slægten til tider har en række af de samme problemer som barnets egen familie. Derudover kan samarbejdet med familien også vanskeliggøres af slægtens dybe følelsesmæssige tilknytning til barnet.
Anbringelsesreformen, der træder i kraft 01.01.2006, lægger større vægt på barnets familiemæssige netværk, og det er socialminister Eva Kjer Hansens (V) forhåbning, at reformen vil imødekomme en række af de påpegede problemer.
________
I TABUKA kan vi stille os kritiske over for anbringelsesreformens holdning til ressourcetildelingen til kommende slægtsfamilier. Der lægges op til, at familiens udgifter skal dækkes, men familien skal ikke have decideret løn. På denne måde skaber man lønnede, professionelle plejefamilier og ulønnede slægtsanbringelsesfamilier. Denne opdeling er i det store og hele uhensigtsmæssig, fordi man undervurderer, at det nødvendigvis må kræve lige så mange ressourcer (hvis ikke flere, da slægtsfamilien ikke nødvendigvis er uddannet), både psykiske, tidsmæssige og økonimiske, at passe på et af slægtens børn, som det for en professionel plejefamilie kræver at passe det samme barn.
I andre lande er der erfaring med, at slægtsfamilie ofte holder ved i længere tid end almindelige plejefamilier, idet de jo netop er knyttet til barnet på en anden og måske dybere eller mere forpligtende måde end en del plejefamilier. Betyder dette så også, at man kan eller bør slippe for at aflønne dem, fordi de holder ved, hvad end de får løn eller ej?
TABUKA-bogen påpeger, at for børnene kan der være problemer i, at dem, der passer på dem, får penge for det, men på den anden side kan disse økonomiske midler jo også være med til at give børnene noget mere og andet i en slægtsanbringelse. De kan give slægten en belønning for deres følelsesmæssige investeringer, hvilket kan give slægten større overskud til at tage sig af barnet; de kan gøre ferier med barnet mulige (dette kan man dog søge penge til); de kan give slægten en følelse af, at de bliver respekteret på lige fod med andre familier, og de kan i det hele taget opveje noget af det slid, der jo også er forbundet med at have et anbragt barn boende. Har slægtsfamilier ikke lige så meget ret til dette som en plejefamilie?
|