TABUKA's pressemeddelelse
23.02.2005, Af Stefan Jul Gunnersen
Tidligere anbragte udgiver bog om deres erfaringer med at være anbragt uden for hjemmet
Pressemøde 24. februar kl. 16.00 i Café Skildpadden på Gråbrødre Torv, København K
"Det gavner vel barnet at komme væk fra det miljø, det er havnet i. Det er det gode ved en anbringelse. Det dårlige er, hvis man ikke kan tilpasse sig."
"Jeg var utrolig glad for mine plejeforældre. De var gamle i gårde, og de fik at vide, at de skulle tage mig, fordi jeg var verdens dejligste pige. Det, syntes de, var en glimrende idé - og jeg lukkede dem fuldstændig ude."
I 2½ år har 39 tidligere anbragte i Projekt TABUKA arbejdet på at formidle deres erfaringer med anbringelsen til andre nuværende og tidligere anbragte - og ikke mindst til kommuner, døgninstitutioner, plejefamilier og politikere. Det er første gang, at mennesker, der har været anbragt uden for hjemmet i barndommen, selv har påtaget sig at melde tilbage om deres oplevelser og om deres forslag til ændringer.
Den 24. februar udgives den bog, der samler hele materialet fra Projekt TABUKA. Dens titel er "TABUKA - tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge", og den udgives på Forlaget Børn og Unge.
Bogen indeholder vigtig ny viden for alle, der arbejder med anbringelser:
• Stort set alle fortæller, at der ikke er blevet talt med dem om anbringelsen.
• Der efterlyses stærkt varme, involvering og i sidste instans relationer til de professionelle. Og de kontaktpædagoger og andre, der har skabt det, fremhæves som meget vigtige.
• Under anbringelsen har systemet skabt mange brud, og der har manglet sammenhæng og kontinuitet - det er ikke forældrenes hjemtagelse, der gav ustabilitet, det var systemskabte brud.
• Der ønskes en 'barnets støtteperson', der er barnets alene, og som kan følge det under anbringelsen og i tiden efter som en fortrolig og stabil person i et omtumlet system.
• Der er mange, detaljerede beskrivelser af familiepleje og døgninstitutioner. Blandt andet understreges de komplekse krav, der stilles til plejefamilierne. Der er derfor meget gode plejefamilier - og meget dårlige.
• Nogle fortæller, at de under anbringelsen har været udsat for overgreb. Det omtales ellers ikke, så det er en vigtig ny viden - om forhold, som absolut ikke må finde sted.
• Forældres og søskendes betydning understreges. Mange nævner, at deres forhold til dem er blevet afbrudt eller skadet af anbringelsen.
• Skolens har stor betydning - som et selvstændigt problem med mobning og stempling, men også med et vigtigt, positivt potentiale, når der bliver taget hånd om børnene.
• Mange har oplevet elendig udslusning og ringe hjælp i de første år som voksne.
• Betydningen af netværk for anbragte børn under anbringelsen og for tidligere anbragte bagefter understreges.
I pressemødet deltager hele TABUKA-gruppen, og mange vil gerne fortælle om deres oplevelser.
Projekt TABUKA har fået støtte fra KABU-projektet, Socialministeriets kvalitetsprojekt 2002-05.
"Der skal også være det dér åbne hjerte… Man skal kunne føle noget for nogen, som ikke lige er ploppet ud af ens mave."
"Jeg måtte ikke snakke med de pædagoger, jeg var knyttet til. Hvis jeg skulle bo dér, så skulle jeg tale med én, der kom en gang om måneden. Men ham var jeg ikke parat til at åbne mig overfor… Jeg havde fået en abort, lige inden jeg blev smidt ud af pensionen og var helt knudret indeni."
Citaterne er fra "TABUKA - tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge". Bogen er i høj grad bygget op omkring citater fra deltagerne.
Læs om vores bog her.
|